Når ro, relationer og restitution skaber verdensklasse i badminton

Portræt af badmintonspiller Frederik Søgaard

Frederik Søgaard er ikke typen, der råber højest. Han er typen, der bliver stående længst. På badmintonbanen har han i en årrække været blandt Danmarks mest stabile profiler i herredouble og en fast del af landsholdets internationale satsning. Uden for banen er han kendt for noget helt andet: ro, jordnærhed og et kompromisløst fokus på at være et helt menneske – ikke kun en atlet.

“Jeg prøver at være den bedste udgave af mig selv i alt, hvad jeg laver,” siger han. Det gælder både sporten, relationerne og livet uden for hallen.

En opvækst med ketcher i hånden

Frederik Søgaard er vokset op i en badmintonfamilie, hvor sporten var en naturlig del af hverdagen. Badminton var ikke et bevidst karrierevalg i starten – det var noget, der altid var der.

“Det var oplagt, at jeg fik en ketcher i hånden. Og jeg blev hurtigt bidt af sporten.”

Som barn dyrkede han også fodbold, men omkring 10-års alderen stod det klart, at ambitionerne i badminton krævede fuldt fokus. Små fodboldskader begyndte at påvirke hans udvikling på banen, og valget blev taget.

“Jeg har altid haft følelsen af, at badminton var min sport. Så jeg valgte det til.”

Det valg blev fundamentet for en professionel karriere på højeste internationale niveau.

Fra modgang til verdensscene

Frederik Søgaard har gennem sin karriere spillet med dér, hvor marginalerne er små, og presset er størst: World Tour-turneringer, internationale mesterskaber og holdkampe for Danmark. Men hans største højdepunkt er ikke kun defineret af medaljer.

“Det største for mig var at komme tilbage fra en stor knæskade og kæmpe mig med til Thomas Cup og have en stor andel i VM-bronzen på hjemmebane i Aarhus.”

Skader er en realitet i elitebadminton. De tester ikke kun kroppen, men også identiteten. For Frederik blev genoptræningen en øjenåbner.

“Sporten har lært mig, at selvom det kræver ekstrem dedikation at nå sine mål, så skal man huske hele mennesket. Man skal finde sin egen måde at navigere i eliten.”

I moderne eliteidræt er netop den erkendelse central. Belastningsstyring, mental balance, søvn, restitution og relationer spiller en lige så stor rolle som teknik og fysik.

Ro er et konkurrenceparameter

Frederik er ikke styret af faste ritualer eller overtro. Hans vigtigste forberedelse er mental.

“Jeg spiller ikke godt, hvis min optakt har været stresset eller kaotisk. Ro i hovedet er altafgørende.”

I afgørende øjeblikke arbejder han aktivt med vejrtrækning og indre dialog.

“Jeg tager dybe vejrtrækninger og roser mig selv i mine tanker. Og så tænker jeg på de mennesker, der gør mig glad.”

Det er klassiske mentale teknikker, som mange topatleter anvender: regulering af nervesystemet, positiv selvsnak og fokus på tryghed frem for frygt. Små greb, der kan være forskellen på spænding og præstation.

Familien som fundament

Når Frederik taler om energi, handler det sjældent om fysisk form. Det handler om mennesker.

“Min familie har haft størst betydning for min rejse.”

Det er også her, han lader op uden for sporten – sammen med venner og nære relationer. I en hverdag præget af rejser, træning og konkurrence bliver de stabile holdepunkter afgørende.

Og så er der en fast vane, han aldrig springer over:

“At stå op om morgenen og lave min kaffe.”

Et simpelt ritual, der markerer starten på dagen og skaber ro, før tempoet skrues op.

Mere end en badmintonspiller

For mange er det overraskende, at Frederik har en udpræget kreativ side.

“Jeg kan godt lide at tegne og male.”

Hvis han ikke var professionel badmintonspiller, ville han bruge mere tid på netop det – og på relationerne.

“Jeg ville udvikle min kreative side og være endnu mere sammen med familie og venner.”

Kreative aktiviteter bruges i stigende grad af atleter som mental restitution. De skaber afstand til præstationsidentiteten og aktiverer andre sider af hjernen – noget, der kan være afgørende for langtidsholdbar motivation.

Råd, værdier og fremtid

Hvis han kunne tale til sit 13-årige jeg, ville rådet være klart:

“Stop med at lytte til dem, der ikke vil dig det godt. Skab din egen vej til succes.”

Til unge atleter er budskabet enkelt – og ofte overset:

“Husk altid at have det sjovt i sporten. Hvis man mister glæden, bliver det surt i længden.”

Når han ser mod 2026, er det ikke sportens største titler, der fylder mest.

“At blive far.”

Og målet lige nu?

“At være den bedste udgave af mig selv – både på banen og udenfor banen.”

Hvorfor MYO?

Frederik har valgt MYO som samarbejdspartner, fordi det matcher hans syn på eliteidræt som en helhed.

“De har gode værdier og er gode mennesker. Og så har de alle faciliteter under samme tag – behandling, træning og restitution.”

I moderne elitesport er netop integrationen mellem performance, skadeforebyggelse og restitution afgørende. Ikke kun for resultater – men for karrierens holdbarhed.

For Frederik Søgaard handler det i sidste ende om det samme, uanset om det er badminton eller livet udenfor hallen:

At skabe ro. At tage ansvar. Og at udvikle sig – uden at miste sig selv på vejen.