Skip to main content
Traffic Lights Realistic
1
RØDT Du mærker smerter ved almindelige aktiviteter i hverdagen. Til træning er der smerter hele tiden og det går lang til før smerten forsvinder, hvis den gør. Ofte er der også forværring i dagene efter.
2
GULT Du har måske smerter af og til ved specielle aktiviteter i hverdagen og ved nogle bestemte stillinger. Til træning er det kun til opvarming og til sidst du mærker gener eller smerter. Smerten mærkes en lille smule næste dag.
3
GRØNT Du mærker intet ved almindelige aktiviteter i hverdagen. Der er dog stadig lidt ubehag under opvarmingen, men de forsvinder helt og viser sig ikke før næste træning. Der er intet dagen efter.

En overbelastningsskade er en skade som kommer snigende og tiltagende over en periode. Du har ikke oplevet et traume i området som du husker eller synes du kan se en årsag til at den skulle komme nu.

Hvordan du mærker smerter/ubehag afgør hvad du skal gøre ift. til din nuværende træning. Smertens intensitet og hyppighed er kroppens signal til dig om at du skal stoppe op eller kan “køre” videre – lidt endnu.

Du kan bruge Trafiklys-modellen for at give dig selv et overblik over skadens alvorlighedsgrad over til venstre.

I alle 3 tilfælde er det en god idé at kigge forbi en idrætsfysioterapeut. Jo længere man går med en skade eller skavank, jo længere tid tager det at komme over og man gør tilstanden mere kompleks end nødvendigt. Din krop vil gøre det den kan for at undgå smerten eller ubehaget, ved at kompensere, som på længere sigt kan give smerter andre steder eller skabe en ny skade!

Som en hovedregel er der ingen fare på færde hvis smerten/ubehaget går over af sig selv indenfor en uge. Hvis det til gengæld er den samme smerte, det samme sted, hver gang ved den samme aktivitet i mere end 1 uge, er det tid til at få problemet undersøgt af en idrætsfysioterapeut.

Vil du blive lidt klogere på hvor meget smerte eller ubehag er akseptabelt i din genoptræning kan du læse meget mere her.

Hej med dig 👋

Lad os holde kontakten. Når du tilmelder dig får du sidste nyt, først.

Vi lover ikke at spamme og du kan altid afmelde dig igen hvis du ønsker det.