Skip to main content

En af de sværeste og farligste ting at ændre på når man løber, er fodafviklingen. Det er hvad der påvirker vores løb mest og hvad der kan gå mest galt at ændre på. Det kræver en meget langsom ændring henover 6-12 måneder og er for mange ikke det værd når de egentlig bare gerne vil have en god løbetur i skoven. Hvis du er en engageret løber som allerede har en god løbestil og er meget motiveret til at forbedre dig så læs gerne videre.

Skiftet fra hælløft til midtfodsløb er som at starte forfra med at løbe. Hele din krop vil bevæge sig anderledes. Du vil opleve skridtlængden bliver kortere, kroppen blive mere spændstig, balderne vil arbejde mere effektiv og holdningen vil blive mere oprejst. Alt det her er på bekostning af at du bruger dine ankler mere når du løber.

Grunden til at det er så meget mere effektivt at løbe på midtfoden er at meget af den kræft der kommer ned igennem anklen vil blive lagret i akillessenen og brugt som elastisk energi – i den mængde din løbestil tillader det. Det farlige er at sener tilvender sig en ny belastning i løbet af 6-12 måneder, så man skal langsomt ændre løbestilen henover et helt år. 

For jer der allerede løber på midtfoden, godt gået! Så er det at arbejde på at nedsætte kontakttiden ved hvert skridt og arbejde med de tekniktips vi har nævnt i de tidligere artikler. Der er altid noget at optimere på 😉

X
X